240 g. boghvedemel, 30 g. gær, 2 dl. mælk, 2,5 dl vand, 120 g. hvedemel, 1 dl. piskefløde, 3 æg, 75 g. smør el. margarine, 1 tsk. sukker, lidt salt.
Så gør vi sådan:
Vand og mælk lunes med salt, sukker og fedtstof, når temperaturen er rigtig røres gæren i, efter ca. 10 min. røres boghvedemelet i. Hvis der er tid må dejen gerne hvile lidt før der fortsættes. Nu tilsættes fløde, æggeblommer og hvedemel. Til sidst vendes de stift piskede hvider i. Dejen må nu gerne hvile i ca. 30 min før bagningen startes.
Blinis bages i brusende fedtstof. De skal være som klatkager.
Serveres varme med kaviar, finthakkede løg og 18% creme fraiche.