12-14 hvidløg (store), 2½dl olivenolie, ca. 3 dl vand, 6-8 kviste frisk rosmarin, 6-8 kviste frisk timian
Så gør vi sådan:
Skær toppen af hvidløgene og fjern den yderste tynde skal.
Stil dem i et ovnfast fad, der netop kan rumme dem og hæld vandet ved. Hæld olien over løgene og drys dem med groft salt. Fordel krydderurterne mellem løgene, dæk med folie og stil fadet i en 180° varm ovn i 30 minutter.
Fjern folien og bag løgene yderligere 30 minutter.
Dryp af og til med skyen.
Ostedip: Ca. 500 g blød gedeost (f. eks. Chevrita hvidskimmelost), 5-8 spsk. hakkede, friske krydderurter (basilikum, persille, purløg), 2 dl fløde, salt og peber.
Så gør vi sådan:
Rør gedeost og krydderurter sammen og tilsæt fløden til blandingen har den ønskede konsistens. Server løgene med ristet landbrød til.
Brug fingrene og pres indholdet af de bløde fed ud på brødet og top op med gedeost.
Tip til denne opskrift:
Man dufter meget af hvidløg de nærmeste dage – en god ide er at spise nogle klorofylpiller bagefter og de nærmeste dage. Det fjerner den værste lugt!