Ca. 1 kg. vindruer, 5 appelsiner, ca. 100 g. sukker, ca. 3 dl. vand, 1 dl. appelsinlikør, 50 g. mandelflager og ½ l. piskefløde.
Så gør vi sådan:
Vand og sukker koges til en lage og afkøles, når den er afkølet tilsættes appelsinlikøren.
Appelsinerne skrælles og skives og fordeles i et eller to flade fade, vindruerne flækkes og udstenes og fordeles over appelsinerne, mandelflager drysses over.
Til sidst hældes lagen over. Det hele må gerne trække nogen tid.
Serveres med flødeskum.