Ca. 3 kg. svinekam uden spæk, ½ dl olie, salt og peber, 6-8 fed hvidløg, 2 flasker porter, 3 dl. solbærsaft, 1 dl sojasauce, 4 små chili, 2 stænger hel kanel, 10-12 hele nelliker, evt. lidt vand. Tilbehør: stegte æbler af 7- 8 æbler og kartoffelmos af ca. 3 kg. kartofler.
Så gør vi sådan:
Krydder kødet med peber og lidt salt. (husk sojasauce er salt). Brun kødet i olien i en gryde. Tilsæt hvidløg, øl, solbærsaft og krydderier. Lad det hele simre under låg i ca. 1½ time. Tag kødet op og si sovsen og jævn den. Server med kartoffelmos og halve stegte æbler, stegt i ovnen ved 200 grader i 10-12 min.