3 kyllinger på ca. 1200 g. stykket. ca. 100 g. smør, salt, friskkværnet peber, 750 g. champignons, ca. 3 dl tør hvidvin, 6 dl. piskefløde, finthakket frisk persille.
Så gør vi sådan:
Skær kyllingerne ud og krydder dem med salt og peber. Brun kyllingerne lidt ad gangen i smørret. Når alle kyllingestykkerne er brunet hældes det meste af smørret fra i en skål og gemmes (det skal bruges). Kom kyllingestykkerne i tilbage i gryden og varm hurtigt op til det sprutter, skru derefter ned til svag varme og lad kyllingestykkerne sautere i egen saft i ca. 30 min. under låg. Dryp ind imellem med lidt af smørret. Når kyllingerne er møre tages de op og anrettes på et fad hvor de kan holdes varme. De rensede og skivede champignons ristes herefter i smørret fra før. i ca. 2-3 min., tilsæt den tørre hvidvin og kog gryden af så al kraften fra kyllingerne frigøres i hvidvinen. Når vinen er næsten kogt bort tilsættes fløden og der koges hurtigt ned til fløden jævner sig selv. Smag til med salt og peber. Tag gryden af og tilsæt den finthakkede persille. Hæld champignon saucen over kyllingen og server med flutes som tilbehør