2 islandske kryddersild, 2 æg, syltede rødbeder, ristede løg, 1½ dl. piskefløde, 1 dl. creme fraiche 18 %.
Så gør vi sådan:
Kryddersildene fileres, skæres i små stykker på ca. 1 x 1 cm. og fordeles i et ensartet lag i et fad. Piskefløden piskes og blandes med creme fraichen, denne blanding fordeles over sildene så disse er helt dækket. Æggene koges hårdkogte, findeles og fordeles i 2- 3 striber på langs over retten. 4 – 5 skiver syltede rødbeder tørres i køkkenrulle, skæres i små terninger og fordeles ligeledes i 2 – 3 strimler på langs af retten. Til sidst sluttes af med 2 – 3 strimler ristede løg.
Serveres med rugbrød og fedt.